Ejendommen | A/B Tømrerbo

A/B Tømrerbo

Ejendommen

A/B Tømrerbo er beliggende på hjørnet af Åboulevard og Tømrergade, kun en gade fra søerne. Vores 6-etagers ejendom er tegnet af arkitekt Hans Carl Andersen og opført i 1939 for at huse det, der i sin tid hed Dansk Tømrer-Forbund. Forbundet har ikke længere til huse i Tømrerbo, men ligesom dengang er her endnu både beboelse og erhverv. Der er 20 andelslejligheder samt tre erhvervsenheder. Lejlighederne er på 45-98 kvm og har 1-3 værelser samt en enkelt lejlighed på 137 kvm. Alle lejligheder er udstyret med en lille altan og har eget bad og toilet, og der er adgang til enten loft- eller kælderrum. Andelsboligforeningen er stiftet i 2007.

Foreningen er medlem af ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Foreningen administreres af firmaet BOLIGEXPERTEN.

Tømrerbo set fra Åboulevard